Dyrehaven

Den 31. oktober 2016 drog 13 deltagere fra Hjemmevideo- og Fotoklubben i Gladsaxe på den månedlige fototur - denne gang til Dyrehaven ved Klampenborg. Deltagerne var Torben, Finn, Allan, Carsten, Kurt, Kalle, Mona, Carl, Kai, Ivana, Jesper, Marcel og Lars. Vejret var overskyet, 5-10 grader, næsten ingen vind og med kun lidt støvregn til sidst. 

Opgaven var at optage fotos af skoven iklædt efterårets farverige klædedragt og alt, der havde fra 2 til 1000 ben! Heriblandt mennesker, fugle, hjorte, dådyr og såmænd også tusindben, hvis vi fandt sådanne. 

Det er der kommet en række fotos ud af. Deltagerne er blevet opfordret til at stille nogle af deres fotos tilrådighed her på siden. De fleste fotos er blevet behandlet i billedbehandlingsprogrammet Photoshop / Photoshop Elements. Dette er resultatet.