Artikler om foto, video, nyheder og begivenheder

21-07-2019

En spejling i en regnvåd flise af den centrale bygning på Vestre Kirkegård i København - vendt på hovedet. Foto: Lars Laursen.

21-07-2019

Klubmedlem Freddy Nielsen foreslår et tema til månedens billede i klubben: Refleksioner.

Han har ladet sig inspirere af magasinet Digital Fotos artikel om emnet.

En regnvåd gade kan fungere perfekt til spejlinger. Komponerer man, så man udelukkende kan se spejlingen, kan det blive helt kunstnerisk.

Spejlinger kan være meget mere end en solnedgang i havoverfladen eller en selfie i sidespejlet. Med lidt kreativitet og et par tricks får du masser af spændende fotomuligheder.

Spejlinger kan være meget mere end en solnedgang i havoverfladen eller en selfie i sidespejlet. Med lidt kreativitet og et par tricks får du masser af spændende fotomuligheder.

Moderne arkitektur i stål og glas kan lokke kreative og reflekterende motiver frem. En rolig fin vandoverflade laver perfekte spejlinger. Du kan også sagtens selv skabe en sjov refleksion, f.eks. ved at placere dine solbriller eller et glas i en strategisk vinkel, der giver et anderledes feriebillede.

1. Brug manuelt fokus

Manuelt fokus er den sikre metode, hvis du vil have fuld kontrol over skarpheden. Autofokus kan nemlig have svært ved at stille skarpt på glasflader eller en vandoverflade, hvor der optræder refleksioner.

2. Gå tæt på overfladen

Ofte er det en god idé at bruge en kraftig vidvinkel for at skabe rum og dybde. Gå så tæt på den reflekterende overflade som muligt.

3. Tag tre eksponeringer

Den funktion, der hedder Auto-bracketing, kan bruges til at få tre forskellige eksponeringer. Efterfølgende kan de let smeltes sammen til et HDR-billede i billedbehandlingen. Det kan især være en fordel, hvis der er meget kontrast i motivet.

 


 

5 hurtige tips til refleksioner

FIND EN REFLEKTERENDE OVERFLADE
Vandpytter, spejle, glasfacader, bildøre, solbriller og plastikoverflader findes overalt.

FÅ SILHUETTEN MED
Fotograferer du mennesker, så sørg for at få silhuetten med i den reflekterende overflade.

BRUG LANGE LUKKERTIDER
Om aftenen kan byens lys give smukke refleksioner. Med lange lukkertider vil lyset fremstå klarere og mere farvemættet.

UDNYT VINDEN
En brise i vandpytten eller en trækning over søens overflade vil forvrænge proportionerne i refleksionen. Dette kan skabe nogle spændende abstrakte motiver.

TÆNK I SYMMETRI
Glem alt om det gyldne snit, når du skyder refleksioner. En symmetrisk komposition får spejlingen til at stå flottere og mere harmonisk frem.