Høje GladsaxeLiv: Forberedelser 2

Forberedelser fortsatte mandag den 1. juni 2018 på Torvet mellem Haraldskirken, Grønnemoseskolen, Høje Gladsaxe Bibliotek og Seniorklubberne. 

Der blev arbejdet videre med færdiggørelsen af en udendørsvask med mosaiksten, to store plantekasser ovre ved Haraldskirken, som skulle fyldes med jord fra kæmpestore hvide sækker med muld, børnenes fremstilling af papir af utraditionelle materialer som gulerødder, rabarber, bomuld og æggebakker. Tidligere har børnene fra Grønnemoseskolen lavet nogle papmachéagtige figurer, som står ude på Torvet. 

Der var travlt, for der var kun få dage til fredag den 8. juni, hvor ferniseringen af Torvet med besøg og tale af borgmester Trine Græse skulle finde sted. 

Klubmedlemmerne Marcel Dupont, Karen Bjerggaard, Bjarne Damsgaard og Lars Laursen var alle til stede for at fotografere begivenhederne. 

Der manglede endnu at blive opsat altankasser langs trappen til Høje Gladsaxe Biblioteket. En kunstner sørger for dette i samarbejde med biblioteket og Haraldskirken. Det er bl.a. et eksperiment i om Høje Gladsaxe kan blive fredeligere ved kunstnerisk udsmykning. Det har man erfaring med andre steder.  

Arrangementet var en del af de mange aktiviteter i forbindelse med Høje GladsaxeLiv-projektet, som blev arrangeret af Høje Gladsaxe Bibliotek og VoresHG i fællesskab med foreninger i Høje Gladsaxe, Seniorklubberne, Grønnemoseskolen, Haraldskirken, Pulsen, Ungdomsklubben FairPlay og Mungo Park.