Rezas Filmskole

Filmfotograf Reza Pakzad.

Medlemmerne har længe savnet faste aktiviteter på klubbens videodage. Det har vi prøvet at råde bod på. I efteråret og vinteren 2018/19 har klubben gennemført en filmskole for interesserede medlemmer. 

Klubben har en kapacitet inden for filmfotografering iblandt os. Der er selveste Reza Pakzad. Reza indvilligede i at undervise i klubben om torsdagen. Men først lidt om hvem Reza er.

Han er uddannet som filmfotograf i Iran og har arbejdet med spillefilm dér i 18 år. To af hans sidste film indspillet i Iran fik priser og er også vist på TV2 og DR.

Han kom til Danmark i slutningen af 1986. Da hans danske sprog til at begynde med var elendigt, var det svært at finde et job. Han søgte mange jobs som filmfotograf. Han kom til TV2 Lorry som langtidsledig og startede på at arbejde som videofotograf for kanalen, hvor han efter seks måneder blev fastansat. Han har arbejdet med reklamefilm for filminstruktøren Birger Larsen, som har lavet masser af film, bl.a. Lad isbjørnene danse med Tommy Kenter - dog kun i 10 dage som gæst og Reza optog også en enkelt optagelse.

Han har været fastansat på TV2 Lorry i 25 år som filmfotograf. Mens han var hos TV2 Lorry, fik han ansættelsestilbud to gange fra DRs Drama-afdeling, hvilket han afslog, fordi han var glad for sine kolleger og chef. Han var på TV2 Lorry, indtil han blev pensioneret.

Reza har været fotograf, lysmand, lydmand og studiefotograf. Han var fotograf på portrætudsendelser af en halv times varighed om digteren og komponisten Benny Andersen, og forfatter, kunsthistoriker og direktør for Ny Carlsbergfondets direktion, Hans Edvard Nørgaard-Nielsen. Reza har været med til indspilningen af tre spillefilm, som er blevet vist i TV2.

Endvidere har han været både assistent, lysmand, fotograf og special effects-mand på en film optaget i Firenze i Italien.

Reza har modtaget en pris blandt 63 fotografer på et kursus i Ebeltoft for alle filmfotografer i Danmark.

Reza har et omfattende kendskab til virkemidler i film og på tv. Han fortæller, at der er mere end 50 forskellige emner, som vi kan tage op som undervisning i klubben. Det er jo rigtigt mange.

Reza er kommet ind på bl.a. disse emner:

  • Grundlæggende ting vedrørende filmkameraet, men også nogle tips til, hvordan man opnår gode optagelser efter principper, der benyttes i reportage-tv og film. Han talte bl.a.  om forskellen på foto og video - det er to forskellige medier, selvom der er lighedspunkter. Han kom bl.a. ind på bevægelsesretningen i film. 

  • Hvordan man kan bygge en historie op filmisk. Han talte om filmsekvenser og om at dele dem op. Hvor mange skud skal der være? Der blev vist to kortfilm. Reza viste den redigerede film af parret ved Espergærde Havn, der får forlovelsesringe, som han viste uredigerede klip af første gang. Det er et eksempel på, hvordan man sætter en historie sammen med filmsekvenser.

  • Hvordan håndteres en interviewsituation, når der filmes? Hvordan skal billedet beskæres? Hvordan får man budskabet frem? Hvordan sættes lyset? Og en række andre problemstillinger. Reza viste to kortfilm denne gang, som han selv havde optaget. Den ene er om en bedstefar, der skriver et digt til sit barnebarns 1-års fødselsdag. Bedstefaren er bl.a. kalligraf. Den anden var et interview.

  • Betydningen af bevægelse af kameraet under optagelserne. Hvordan man bevæger det, hvor hen, og hvad det betyder for historien i filmen. 

  • Trepunktsbelysning - hvordan man sætter lys op til en scene, og hvilke regler der gælder for lyssætning. 

  • Indspilning af en to minutter lang kortfilm, hvor lyssætning, kameraføring, sekvenser og lydoptagelse blev demonstreret. 

  • Reza havde et storyboard til optagelse af en anden 2½ minutter lang film. Der krævedes to skuespillere. Der var replikker, der skulle siges. 

  • De fremmødte har også selv skullet optage en kort film med storyboard og lyssætning med flere korte optagelser og vinkler. Deltagerne skulle vise, at de havde lært noget af undervisningen de seneste gange.  

Min søsters halskæde - "Hun betalte den højeste pris"

En tilpasning af lignelsen "Hun betalte den højeste pris"

Se denne video på 2:36 minutter for at forstå betydningen af bevægelse af kameraet under optagelserne. Hvordan man bevæger det, hvor hen, og fra hvilken højde og vinkel, og hvad det betyder for historien i filmen. Reza viste denne film som en del af undervisningen.

Videoen er på russisk, men du kan læse den danske oversættelse herunder:

En sælger stod ved skranken i sin butik og kiggede åndsfraværende ud på gaden. En lille pige gik hen til butikken og trykkede næsen mod butiksruden. Hendes øjne strålede af glæde, da hun så, hvad hun søgte. Hun gik ind og bad om at få vist den turkise perlekæde.

- "Det er til min søster. Kan du pakke den pænt ind?" spurgte den lille pige.

Ejeren kiggede vantro på den lille pige og spurgte:

- "Hvor mange penge har du?"

Uden skyggen af tvivl stak hun hånden i lommen, hældte lidt småpenge ud på disken og spurgte, mens hun smilede lykkeligt:

- "Er det nok?"

Der var kun nogle få småmønter. Men pigen fortsatte med stolthed:

- “Jeg vil give den til min storesøster. Efter at vores mor døde, har min søster taget sig af os, men hun har ikke tid til sig selv. I dag er det hendes fødselsdag, og jeg er sikker på, at hun gerne vil modtage sådanne perler, de passer godt til hendes øjenfarve."

Manden tog pengene, gik hen til butiksvinduet, hentede perlekæden, lagde den på disken, pakkede den i en rød æske med et blåt bånd og bandt en sløjfe.

- "Værs'go!" sagde han til pigen. "Og pas godt på den!"

Pigen gik ud af butikken og løb glædestrålende hjem.

Ved lukketid trådte en ung kvinde over dørtærsklen til den samme butik. Hun lagde en æske, indpakningspapir og en ubundet sløjfe på disken til sælgeren.

"Er disse perler købt her? Hvor meget kostede de?"

- "Åh!" - sagde ejeren af butikken - "Prisen på en vare i min butik - den er altid en fortrolig aftale mellem mig og kunden."

Den unge kvinde sagde:

- "Men min søster havde kun få mønter. Det er perler af ægte turkis, ikke sandt? De må være meget dyre. Vi har ikke råd til dem!"

Manden tog om æsken med stor ømhed og varme, lagde perlekæden i den igen, overbragte den til den unge kvinde og sagde:

- "Hun betalte den højeste pris ... Mere end nogen voksen kunne betale: hun gav alt, hvad hun havde."

Stilhed fyldte den lille butik, og to tårer trillede ned ad den unge kvindes ansigt, mens hun med rystende hånd holdt fast om den lille æske ...

Optagelse af den første to minutter lange kortfilm, hvor lyssætning, kameraføring og lydoptagelse blev demonstreret. Her ses de to skuespillere Otto og Børge, mens Reza optager filmsekvenserner og indstiller lamperne. Foto: Lars Laursen.

Reza havde et storyboard til optagelse af en anden 2½ minutter lang film. Der krævedes to skuespillere. Der var replikker, der skulle siges. Her ses Reza, der filmer, mens Allan og Poul er skuespillere. Foto: Lars Laursen.

Ensomhed

Der kom denne film ud af optagelserne. Filmen handler om Kim, der føler sig ensom, mens Ole trøster ham.

Filmen er ikke teknisk perfekt, for vi havde kun to timer til rådighed til optagelse, vi havde ikke det bedste udstyr, de to skuespillere Allan og Poul var utrænede, og vi havde ikke gennemtænkt alt. Men filmen er faktisk forholdsvis vellykket alligevel, for historien er velfortalt.

Er jeg blevet dement?

Lars Laursen har forfattet manuskriptet til og instrueret denne næsten seks minutter lange kortfilm. Den er i visuelt fortællende stil med mange klip, som det kendes fra spillefilm.

Jesper får besøg af Poul og opdager, at han måske er blevet dement... Så er det godt med en ven.

Den er blevet til som en øvelse i undervisningen i Rezas Filmskole i Seniorfoto- og Videoklub. Skuespillere har været Jesper Plambech og Poul Søgaard. Bjarne Damsgaard, Vagn Damgaard og Allan Petersen har været statister. Reza Pakzad har stået for storyboard og kamera. Vagn Damgaard er script boy.