Li-Annes fotoalbum

Hej, jeg hedder Li-Anne Sørensen Andersen.

Lidt om mig:

Jeg kom til Danmark, da jeg var ca. 1 år gammel. Blev adopteret af en dansk familie, hvor vi er mange søskende. Vi kommer fra Tyskland, Danmark, Korea og Vietnam, som jeg selv kommer fra sammen med min lillesøster. Som 2-årig fik jeg polio (børnelammelse), som kommer fra en af vaccinerne, som man fik dengang.

Jeg er opvokset i Roskilde og boede der til jeg var 19 år. Så flyttede jeg til København og startede på min uddannelse som urmager. Havde en læreplads på Hans Knudsens Plads (Sahva). Og gik på teknisk urmagerskole i Ringsted. Det tog ca. 4 år. Efter endt svendeprøve fik jeg et arbejde i en urmagerbutik. Der var jeg kun i 3 år.

Jeg fik mit første barn som 24-årig, og senere hen fik jeg så barn nr. 2 og 3. I dag er de store sønner, jeg har, henholdsvis 17, 19 og 23 år. De er i gang med deres uddannelser. Det er som journalist, økonom og soldat. Så det er nogle kloge børn, jeg har. Hvor mon de har det fra? 😊 Som mine kære sønner siger: "Mor, du er ikke klog, men en supergod mor!" 😊

De seneste par år er min sygdom blevet væsentlig værre. Fik konstateret post-polio for et år siden. Det har taget noget tid for mig at forstå og acceptere det. Men med tiden, når man får de rigtige redskaber, skal man nok kunne fungere i dagligdagen. Det bedste er, at jeg har fået en ny bil - en Ford Transit. Den gør, at jeg kan komme ud og opleve ting og gøre, hvad jeg har lyst til.

Derfor synes jeg, at det var et super initiativ at fotografere og opleve spændende ting og bare nyde livet. Synes at det er skønt at være hos jer i fotoklubben. Godt, at jeg havde Lars på Facebook - på den måde fandt jeg frem til jer.

Jeg håber, at jeg vil få en masse inspiration og fantastiske oplevelser med jer. Og mange gode sociale stunder med jer.

Jeg har min egen hjemmeside, www.missliannesa.dk, hvor jeg bl.a. viser mine fotos.   

Dette fotoalbum viser fotos fra blandt andet:

  • Rødovre Centrum
  • Tivoli
  • "Køge Mini-By" - Et virkelig spændende og interessant oplevelse der. Hvis man er til gamle bygninger, er det absolut værd tage en tur dertil. Man kan bestille rundvisning der. Der er værksteder, hvor man ser dem lave disse huse helt fra bunden. Der er over 100 frivillige, som bruger deres tid på at skabe huse og holder stedet åp 14.000 kvadratmeter, som Køge Kommune har stillet til rådighed, i fin stand. Grunden ligger nær stranden lige nord for Hotel Comwell Køge Strand. Der er Danmarks ældst daterede bybindingsværkshus. Jeg synes synes selv, det er ret imponerende lavet. Selv Sct. Nicolai kirke er der en rigtig klokke på, som slår, hver gang det er hel time.
  • Zoologisk Have i Valby
  • Utterslev Mose