Kom og vær med til Høje GladsaxeLiv i maj-juni 2018

12. maj til 8. juni bliver Høje Gladsaxe Torv fyldt med liv og glade dage. Kom til gospelkoncert, åben kirke, tag på skattejagt med vikinger, lav papir, lav mad, hør musik og meget mere. 

Plant krydderurter, fremstil papir og lav mad sammen med tre kunstnere og dine naboer fra Høje Gladsaxe. Der er højt til loftet og kun fantasien sætter grænserne, når de tre kunstnere går i gang sammen med jer. Sæt dit præg på pladsen – og nyd den gode mad imens.

Alle kan være med – unge som ældre.

Fredag 8. juni kl.16 inviteres til fernisering af Torvet sammen med borgmesteren, hvor man kan se resultatet af alle Høje GladsaxeLivs spændende workshops.

Fire store aktivitetsdage: 25. og 26. maj og 1. og 2. juni.

Jesper Aabille vil afholde madevents i et udekøkken med urban pizzaovn på Høje Gladsaxe Torv.

Køkkenet er et kunstnerisk samarbejde med de unge fra Ung til Ung Fairplay og der vil i dagene foregå sociale madarrangementer for alle aldersgrupper, hvor alle kan byde ind med ingredienser og lave mad i fællesskab under åben himmel.

I forbindelse med kunstner Lisbeth Banks arbejde med elever fra Grønnemose Skole afholdes der offentlige værkstedsdage. Man kan være med til at fremstille papir af organiske materialer, som enhver husholdning producerer, f.eks. gulerodstoppe og kartoffelskræller. Papiret kan man bruge til at lave forunderlige og anderledes skulpturer.

Kunstner Peter Rørbæk introducerer til haverne i området omkring pladsen og trapperne i Høje Gladsaxe. Særligt lørdag 26. maj fra kl. 11 er der åbent hus i området omkring Torvet.

Her kan du besøge Seniorklubberne, Film- & Videoklubben har filmfremvisning fra jazz, rock og popkoncerter. Mungo Park teateret kommer med en stand på torvet. Kig ind hos Beboerhuset Pulsen, UNiG Fairplay og Haraldskirken og hør om, hvad de laver.

På biblioteket kan du gå på opdagelse i udstillingen ”Havets hemmeligheder – i vikingernes fodspor på havets bund” og få information om bibliotekets mange tilbud.

Glæd dig til en forsommer fyldt med spændende aktiviteter og arrangementer i Høje Gladsaxe. Se mere om projektet og den samlede kalender på:

www.voresHG.dk/hojegladsaxeliv og del dine billeder på #højegladsaxeliv

Fotoudstilling og Åbent Hus

Hjemmevideo- og Fotoklubben i Gladsaxe deltager i Høje GladsaxeLiv. Fotoklubbens medlemmer tager fotos af begivenhederne og viser nogle af dem på undersider her (klik på en underside for at se en dags fotos i menulinjen herover). 

I de sidste tre uger af august udstiller vi fotografier fra Høje GladsaxeLiv på Gladsaxe Hovedbibliotek. 

Sæt kryds i kalenderen, kom og se dem. 

Men du kan også komme og besøge os på Åbent Hus-dagen for Høje GladsaxeLiv-projektet lørdag den 26. maj kl. 11-16.

Vi er i Seniorklubberne, Høje Gladsaxe Torv 2G - bag ved Høje Gladsaxe Bibliotek ved Torvet. Ikke kun Hjemmevideo- og Fotoklubben, mens også Aktivitetskredsen med med Strikkeklubben, Malerklubben og Litteraturklubben og ikke mindst den nye Film- & Videoklubben i Gladsaxe har aktiviteter denne dag.

Læs mere om Åbent Hus-dagen her.

Se fotos fra Høje GladsaxeLiv taget af klubbens medlemmer her:

Torvegudstjeneste fredag den 18. maj 2018.

Kreativ lørdag i Haraldskirken den 19. maj 2018.

Pinsegudstjeneste i det fri søndag den 20. maj 2018.

Forberedelser til senere begivenheder fredag den 25. maj 2018.