Høje GladsaxeLiv: Pinsegudstjeneste i det fri

Næstformand Jesper Plambech og formand Lars Laursen var begge fotografer ved udendørs pinsegudstjenesten på Torvet bag Høje Gladsaxe Center søndag den 20. maj 2018.

Dagen startede kl. 10:00-10:30 med kirkelig morgenkaffe og brød i det fri i det solrige vejr. Derefter var der gudstjeneste fra 11:00-12:00 med altergang på Torvet. 

Præsterne Morten Miland Samuelsen og Mik Kjerulff forestod på skift de kirkelige handlinger. 

Arrangementet var en del af de mange aktiviteter i forbindelse med Høje GladsaxeLiv-projektet, som blev arrangeret af Høje Gladsaxe Bibliotek og VoresHG i fællesskab med foreninger i Høje Gladsaxe, Seniorklubberne, Grønnemoseskolen, Haraldskirken, Pulsen, Ungdomsklubben FairPlay og Mungo Park. 

Billederne har været igennem en omgang fotobehandling.